fredag den 14. marts 2008

Ting 10 og ting 11

Musik - jeg ejer noget i retningen af 10 - 15 cd'er - et lille musikanlæg med en radio, som jeg efter 1½ år ikke har fået sluttet til antennestikket, så musik er ikke noget jeg går højt op... Ikke fordi jeg ikke kan lide musik, men fordi jeg glemmer musik, når jeg læser.
Jeg var meget spændt da jeg skulle igang med dette punkt. Både fordi dette ville gøre musik mere tilgængelig for mig (og transportabel). Jeg har aldrig fattet hvordan unge mennsker kan cykle i tæt trakfik, men de hører musik - så kan de jo ikke høre trafikken - det er alt, alt for farligt.

Bibliotekernes Netmusik - ingen problemer med at få mig logget ind og valgt nogle numre fra min ungdom (Smokie, Meat Loaf, Queen osv.). Ingen problemer med at få dem downloaded til min PC'er - til gængæld tog det noget tid at find ud af at downloade til min mp3-afspiller. Det lykkedes tilslut og jeg prøvede også at cykle mens jeg hørte musik - hvis man ikke skruer for højt op for musikken kan man stadigvæk høre trafikken, så det er ikke helt så farligt som jeg troede.

Siden har jeg brugt Netmusik til at få musik i min afspiller. Det kedelige er bare at der skal fyldes i en gang om ugen, men det går let med at slette filer uden licens fra min mp3 og min PC'er.

Jeg var ikke glad for last.fm eller Deezer - der er ikke noget jeg kommer til at bruge. Jeg foretrækkker Netmusik ellers vil jeg købe numre, som jeg ønsker at høre mere end 7 dage.
Jeg hører dog mere musik siden vi fik hjælpemidlerne til at kunne høre lyd på min pc'er.
Nogle gange kan man høre musik mens man arbejder. De andre siger jeg synger med - jeg prøver at lade være, da jeg ikke kan synge, men det er svært når det er en god sang.

Ting nr. 9

Denne elsker jeg - jeg har en stor bogsamlingen derhjemme jeg gerne vil har en oversigt over. Når jeg får gang i min computer - så er det en af de ting jeg vil arbejde med. Jeg køber stort set kun engelske bøger, så jeg regner med at bruge denne side til at finde nye forfattere og få anbefalinger til læsning.

Ting nr. 7 og ting nr. 8

Så er det Messenger og Google Talk. Messenger kender jeg godt, den har jeg prøvet at bruge i begrænset omfang for nogle år siden.
Jeg foretrækker en telefonsamtale fremfor at chatte. Jeg er også begrænset når det gælder om at bruge disse tjenester - jeg er ikke Online privat. Det er ved at ske nu (selv om der er gået koks i oprettelsen at bredbånd derhjemme - men jeg har fået mig en bærbar computer, så måske er det noget jeg vil benytte mig af i fremtiden). I arbejdstiden kan man jo kun afprøve disse tjenester - vi får jo ikke vores løn for at sidde og chatte med venner og familie. Inden for min omgangskreds er det at chatte heller ikke så anvendt, måske blandt de unge - det ved jeg ikke rigtig.
Når jeg får min computer (med indbygget webcam) skal jeg igang med at rigtig prøve det af.

Google Talk - min Google side, ser efterhånden meget "busy" ud. Igen - jeg har kun afprøvet denne tjeneste, jeg har ikke brugt den.

Jeg synes kampen mellem Google og Windows gør det svært. Jeg synes Googles tjenester ser ud til at være lettest at bruge - på et eller andet tidspunkt må jeg vælge - det er for meget at have alle tjenester fra begge.

Ting nr. 5 og ting nr. 6


Så er det Flickr - at lege med billeder. Det er en god side at hente billeder fra. Det gik meget let at lægge billed ind i min blog. Siden er nem at bruge og hvis man er medlem af et par grupper kommer man langt hen ad vejen.
Bare for at bevise at det ikke er løgn at jeg har afprøvet Flickr - så fandt jeg dette påskebillede på siden.
God påske til alle

23 ting - ting nr. 3 og ting nr. 4

Så skulle jeg oprette en RSS-feeder eller en GoogleReader som det bliver kaldt i daglig tale.
Jeg bruger ikke ikke min GoogleReader ret meget - jeg vil ikke drukne i nyheder, så jeg har kun valgt et par stykker ud. Kun lige nok til at holde sig orienteret. Det er en nem måde at følge med på, men det kan ikke erstatte den daglige lokale avis, uanset hvor meget man klager over at der ikke står nok om Esbjerg i den.

En gennemgang af 23 ting - ting nr. 1 og ting nr. 2

Hej
Så går jeg igang med at fortælle om mine oplevelser i forbindelse med 23 ting. Det har været en postiv oplevelse og jeg føler mig virkelig opgradet.
Ting nr. 1 Livslang læring

På Børnebiblioteket var der enighed om at dette projekt var vigtig og skulle rykke i forgrunden. Vi blev delt op i hold - 2 personer sammen, så man kunne hjælpe hinanden og afprøve tingene på hinanden efterhånden som vi skred frem i forløbet. Min partner blev Annette. Der blev skemalagt tid til projektet. Det lykkedes ikke altid at holde planen, men i det store hele gik forløbet som planlagt. Der var kun en enkel uge, hvor jeg ikke nåede opgaven. Det blev så indhentet ugen efter. Kunne jeg ikke finde tid til at arbejde med Annette, var der altid en anden som manglede en partner.

Ting nr. 2 Blog
Det fik jeg op at stå uden problemer. Jeg har ikke skrevet så flittigt, som jeg gerne ville. Arbejdspresset gav ikke mange muligheder. Min blog er ikke så flot, som så mange andres - jeg holdt mig til standarden og har kun lagt et par billeder og en enkel video ind på bloggen.

onsdag den 5. marts 2008

Igang med at blogge

Hej
Så skal jeg igang med at blogge - jeg var ikke klar over at det var en konkurrence, så det har været meget sporadisk jeg har blogget i forbindelse med 23 ting.
Men en ny bærbar vil ikke være dårlig - selv om jeg lige har købt en bærbar til derhjemme.
Så jeg er blevet "smittet" af at arbejde med 23 ting.
Jeg er blevet opgraderet med et digital kamera, en mp3 afspiller (som jeg også bruger), jeg har købt en bærbar (bøvler lidt med at komme på nettet - I ved hvordan det hvis man bliver registreret fejl i systemet - hver gang de laver en rettelse, så opstår der en ny fejl), jeg får en mobiltelefon.
Ja, der er ingen ende på herlighederne.
Jeg skal nu igang med uge 10 opgaverne. Indtil nu er det gået forholdsvis smertefrit - jeg har ikke haft store problemer med at løse nogle af de opgaver vi har haft indtil nu.